Bogføring og momsudarbejdelse

“Vi assisterer med bogføringen, så du kan prioritere drift og udvikling af din virksomhed” 

– Maiken Kjær Farsinsen, revisorassistent

Bogføring og momsudarbejdelse

Bogføringen af dine bilag er grundstenen til dit budget og regnskab og er derfor en meget vigtig del af vores arbejde. 

Du har mulighed for at få specificeret bogføringen, så den tilgodeser lige præcis dine behov. Nogle vil gerne have en meget høj grad af specifikation af indtægter og udgifter f.eks. på ejendomsniveau eller pr. maskine for at kunne danne sig et bedre overblik over bedriften. Andre foretrækker en lavere specifikationsgrad. 

Hvordan får jeg bogført mine bilag?

Der er forskellige muligheder for bogføring: 

  1. Vi foretager bogføringen på kontoret ud fra de bilag og kontoudtog, du har sendt ind til os, eller som ligger i vores bilagshåndteringsprogram StepTOOL
  2. Assistenten kommer ud til dig som en del af vores bogholderiservice (“farmsekretær”) og foretager bogføringen hos dig – enten i vores eget program eller i dit eget regnskabsprogram. Som farmsekretær hjælper vi også gerne med andre opgaver som f.eks. betaling af regninger, fakturering, opfølgning på debitorer mv. 
  3. Du står selv for bogføringen i dit eget regnskabsprogram, og vi assisterer kun med indberetning af momsen samt selve regnskabsopgørelsen og indberetning af selvangivelsen. I mange tilfælde forestår du selv momsudarbejdelsen i løbet af året, og vi assisterer kun med momsen ved årsafslutningen.

 

For at lette vores arbejde har mange kunder givet os adgang til deres bank, hvor vi har kontokig og dermed kan udtrække posteringer. Med adgang til banken har vi også bedre mulighed for at være ajour med banklån, eller hvis der f.eks. har været låneomlægninger, hvortil der er oprettet nye konti.

Alternativt kan din bank sende os en fil, hvis ikke du ønsker at give os adgang. Du kan også sagtens nøjes med at vedlægge en kontoudskrift fra banken.

Hvilke regnskabsprogrammer må jeg bruge?

Som hovedregel bruger vi vores eget regnskabsprogram, som er C5, til at bogføre i. Men vi er meget fleksible om valg af regnskabsprogram. 

Det vigtigste er, at dit system kan eksportere en CSV-fil, som vi kan indlæse i vores system. Kan det det, kan du frit vælge regnskabsprogram. Har du brug for kreditor- og debitorstyring, anbefaler vi E-conomic

Vi svarer gerne på dine spørgsmål til de forskellige regnskabsprogrammer i det omfang, vi kan. 

Hvordan foregår indberetning af moms?

Ud fra bogføringen udarbejder vi dit momsregnskab og sørger for at få det indberettet til SKAT hver måned, hvert kvartal eller hvert halve år. Vi hjælper også gerne med at indberette andre oplysninger til de offentlige myndigheder som f.eks. EU-salg, lønsum eller lignende, som er relevant for dit regnskab. 

Sammen med momsregnskabet modtager du en balance, så du kan følge med i, hvordan det går med din virksomhed. Derudover udarbejder vi en budgetopfølgning, hvis du ønsker det, og i øvrigt har fået lavet budget.

Spørgsmål?

Maiken Kjær Farsinsen

Maiken Kjær Farsinsen

revisorassistent

Carina N. Simonsen

Carina N. Simonsen

revisorassistent

Janni Kjærgaard Floor

Janni Kjærgaard Floor

revisorassistent

Anne Immersen

Anne Immersen

revisorassistent

Marianne Hvid Hansen

Marianne Hvid Hansen

revisorassistent

Sandra Larsen

Sandra Larsen

revisorassistent

Tina Haals Hansen

Tina Haals Hansen

revisorassistent

Jesper Paulsen

Jesper Paulsen

revisorassistent

Genveje