Håndtering af overenskomster for ansatte
“Få hjælp til overenskomster og håndtering af overenskomster for dine ansatte,
herunder elever og lærlinge”.
– Lis Nørgaard, løn- og HR-konsulent
“Få hjælp til overenskomster og håndtering af overenskomster for dine ansatte,
herunder elever og lærlinge”.
– Lis Nørgaard, løn- og HR-konsulent
Har du ansatte – herunder elever og lærlinge – på overenskomst, fastsætter overenskomsten de overordnede rammer for ansættelsen. Det vil sige, at overenskomsten bestemmer en række punkter i medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår.
For både arbejdsgiver og arbejdstager kan det være en fordel, at der er indgået overenskomst. Nogle jobsøgende foretrækker virksomheder med en fast aftale, da det giver en større sikkerhed for, at der er ”styr på tingene.” Og på arbejdsgiversiden kan en overenskomst være med til at gøre arbejdspladsen attraktiv og således lette arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Der er mange regler at kende og mange punkter at forholde sig til, og man kan som arbejdsgiver let komme til at bruge for megen tid på håndtering af overenskomster, ligesom der kan ske fejl og brud på aftalen, som kan bringe dig i en uheldig situation.
I Stepto har vi stor viden om og ekspertise i håndtering af overenskomst i landbrug og generelt. Har du brug for hjælp til at håndtere eller tolke indholdet i en overenskomstaftale, står vi klar til at hjælpe dig. Tøv ikke med at kontakte os.
En overenskomst er en aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på en arbejdsplads. Overenskomsten – også kaldet kollektiv overenskomst – kan fastsætte en lang række løn- og ansættelsesvilkår som for eksempel:
Ved indgåelse af en overenskomst er man som både arbejdsgiver og arbejdstager således forskånet for at skulle lave særlige aftaler om disse punkter i ansættelseskontrakten, ligesom også risikoen for uenigheder om ansættelsesforhold mindskes.
Alle offentligt ansatte har i udgangspunktet en overenskomst. På det private arbejdsmarked, derimod, er det op til den enkelte arbejdsgiver, om man ønsker at tegne overenskomst eller ej.
Generelt er overenskomster i landbrugssektoren ikke særligt udbredt. Dog ser vi, at flere og flere landmænd begynder at have deres landbrugsmedhjælpere på overenskomst.
De konkrete overenskomstaftaler kan typisk findes på de relevante faglige organisationers hjemmesider. Er du i tvivl om, hvilke overenskomster, der er relevante på din arbejdsplads, kan du naturligvis altid spørge os til råds.
Der foreligger altid en overenskomst for landbrugselever og -lærlinge, og der er ikke mulighed for opsigelse af overenskomst.
Det er især her, at landmænd kan blive overraskede.
Vi ser ofte, at landmænd ganske enkelt ikke er klar over, at deres elever, herunder udenlandske elever, er omfattet af en overenskomst.
Er dine medarbejdere ansat med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, vil overenskomsten typisk bestemme både startløn og lønudviklingen for den gældende medarbejder.
Derudover kan overenskomsten indeholde bestemmelser om mulighed for forhandling af lokalløn, som f.eks. diverse individuelle tillæg og meget andet, som har betydning for lønsammensætningen.
I denne sammenhæng tilbyder vi i Stepto assistance ifm. lønkørsel. Læs mere om løn og lønkørsel her.
Er du landmand eller virksomhedsejer med ansatte? Har du allerede medarbejdere på overenskomst, eller overvejer du at tegne en overenskomst med dine medarbejdere?
Så overvej at gøre brug af vores ekspertise i håndtering og tolkning af overenskomster.
HR- og lønkonsulent