fbpx
Skattefri gave 2021

Giv en ekstra skattefri gave i 2021 i form af et corona-gavekort til medarbejderne

Udgivet af: 

Karin Kristiansen
Karin Kristiansen
Økonomikonsulent

Muligheden for at give medarbejdere en skattefri gave til en værdi på op til 900 kr. suppleres i 2021 af muligheden for at give et ekstra skattefrit gavekort til en værdi på op til 1.200 kr.

Er firmajulefrokosten blevet aflyst til stor ærgrelse for dine medarbejdere? Fortjener dine ansatte en særlig påskønnelse for indsatsen under corona? Eller vil du bare gerne støtte de lokale restauranter, hoteller og oplevelsessteder, som er særligt udsatte på grund af corona-situationen?

Så har du som arbejdsgiver mulighed for at give en ekstra, skattefri gave 2021 i form af et skattefrit gavekort til en værdi på op til 1.200 kr. som supplement til eller erstatning for de vanlige julegaver til personale til en værdi på op til 900 kr.

Skattefri gave i 2021 som supplement til en julegave til medarbejdere

Det skattefrie gavebeløb er valgfrit op til 1.200 kr., ligesom du har mulighed for at fordele beløbet ud på flere gavekort, som kan gives ad flere omgange. Det skattefrie gavekort skal ifølge reglerne gives inden årets udgang, men det er ikke et krav, at gavekortet indløses i år.

Har du som arbejdsgiver endnu ikke givet dine medarbejdere denne skattefri gave i 2021, eller har du givet men ikke udnyttet hele beløbsrammen, kan du vælge at give (endnu) et skattefrit gavekort, så længe den samlede værdi ikke overstiger 1.200 kr. Alternativt kan du anvende ordningen som en erstatning for den almindelige julegaver til ansatte.

Gavekortet kan være mere interessant for dine ansatte end en tingsgave, da det giver flere valgmuligheder. Og den almindelige julegave til ansatte må ikke tage form af et gavekort, da disse sidestilles med kontanter og dermed er skattepligtige.

Skattefrit gavekort til oplevelser

En forudsætning er, at der er tale om et gavekort til oplevelser, da formålet netop er at yde en ekstra støtte de særligt udsatte brancher under corona.

Mere konkret er det en betingelse, at gavekortet kun kan anvendes til betaling for følgende produkter og ydelser:

  • Ferieophold, fx på hotel, kro eller i sommerhus.
  • Spise- og udskænkningssteder, fx restaurant, café eller bar.
  • Kultur og forlystelser, fx biografer, teatre, museer og forlystelsesparker.

Gavekort, der både kan anvendes til ovenstående og i andre butikker, er ikke omfattet af reglerne om skattefrihed.

Læs mere om SKAT’s regler for beskatning af gaver fra arbejdsgivere.

Har du spørgsmål til skatteregler for julegaver til ansatte eller til beskatning af gaver til ansatte i øvrigt, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Del denne nyhed i dit netværk
Nyheder direkte i din indbakke?

Vi holder dig opdateret om nyt inden for virksomhedsdrift og -økonomi.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag en email, så snart vi har nyt. 

Du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. 

Vi holder dig opdateret med relevant nyt for virksomhedsejere

Skriv dig op til STEPTOs nyhedsbrev og modtag nyheder og produktinformationer fra vores økonomiske eksperter. Du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.