Kan du lide at opstille regnskaber? Og synes du, virksomhedsskatteordningen er spændende at arbejde med?
STEPTO a/s søger en revisorassistent, der kan indgå i det regnskabsmæssige arbejde med udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Støvring (v/Aalborg). Virksomheden mærker en fortsat tilgang af kunder og en stigende mængde arbejdsopgaver, hvorfor vi søger en person med interesse for kunder i SMV-markedet.
Vi har brug for en kollega, som fra start får egen kundeportefølje. I virksomheden er der i alt 25 ansatte. De fleste arbejder med at betjene og servicere kunder indenfor bogføring, regnskab, skat og rådgivning. Der er mulighed for faglig sparring indenfor såvel regnskab som skat. Vores kunder er hovedsagelig større landbrugskunder, der har balancer på omkring 100 mio. kr.
Vi arbejder sammen i en afslappet atmosfære med en kultur, hvor man hjælper hinanden. Vi skal have udrettet noget, men hygger os alligevel sammen.
Vi har en aktiv personaleforening med et fint udbud af sociale arrangementer.
Vi bor i nyopførte lokaler (Støvring) – så du kommer til at arbejde i helt nye og moderne lokaler.
Du bør ideelt set have faglig indsigt i bogføring og regnskabsudarbejdelse for personligt drevne virksomheder (herunder med et godt kendskab til virksomhedsskatteordningen VSO).
Din hverdag vil indeholde:
- Samarbejde og arbejde for kunder – især bogføring i primært C5 og E-conomic
- Opstilling af Årsrapporter og skatteregnskaber
- Samarbejde med kunder, der selv bogfører
- Hjælpe kollegaer og bidrage til det faglige arbejde på kontoret
Du er
Vi forventer, at du har min. 4 års erfaring fra denne eller lignende stillinger. Det er en fordel – men ikke et krav – at du har erfaring med landbrugssektoren.
Du har sandsynligvis erfaring som bogholder, revisor eller rådgiver af landbrugskunder. Du besidder en god økonomi-forståelse og trives med at udføre bogholderiopgaver samtidig med, at du har kundekontakt.
Vi forestiller os, at du er uddannet revisorassistent og har arbejdet som det i nogle år. Du er måske allerede uddannet HD-R, ved at uddanne dig eller ønsker at uddanne dig. Du kan lide at arbejde selvstændigt med bogføringsopgaver, men du har også et ønske om at indgå i et team med ligesindede kolleger.
Du trives med selvstændighed og brænder for opgaveløsningen. Du er positiv og åben for forandringer samt forstår vigtigheden af at afslutte dine opgaver til aftalt tid.
Vi er
STEPTO a/s er en ambitiøs virksomhed, der tilbyder økonomi- og ledelsesrådgivning til virksomhedsejere. Vi tilbyder rådgivning og udarbejdelse af alt indenfor regnskaber, budgetlægning, finansiering og skatterådgivning til hovedsagelig større landbrugskunder.
I STEPTO a/s stoler vi på vores kunders dømmekraft og støtter dem i deres valg og prioriteringer. Vi elsker at jagte den ’gode forretning’ – i fællesskab med vores kunder. Deres succes – er vores succes. Vi bliver inspireret af mennesker og virksomheder, der gør det godt. Læs evt. mere om Stepto her.
Virksomhedens kunder findes fortrinsvist i region Nordjylland og indenfor landbrug og små / mellemstore håndværks-virksomheder.
Ansøgning og hvis du har spørgsmål?
JobInnovation assisterer STEPTO i ansættelsesprocessen. De tilbyder en indledende screening og forventningsafstemning pr. tlf., således du ikke skal igennem unødigt lange ansættelsesprocesser. For at gøre det nemmere for dig, kan vi nøjes med et CV eller din linkedin profil, såfremt den er opdateret. Kontakt Claus Bech Nielsen på. tlf. 3131 6776 for yderligere information.
Hvis du vil have mere at vide om STEPTO eller jobbet – eller du tænker vi kan hjælpe dig med noget – så er du velkommen til at kontakte Margrethe Brandt – tlf. 4025 5010