Forstår du at løn handler om mennesker? Så bliv lønkonsulent i Stepto
Hos os handler løn om mere end lønsedler, satser og systemer.
Det handler om at skabe tryghed for de virksomheder, vi hjælper. Om at sikre, at medarbejdere får den rigtige løn til tiden. Og om at give kunderne ro i maven, når overenskomster, refusioner, ansættelseskontrakter, SIRI, udenlandsk arbejdskraft og personalejuridiske spørgsmål skal håndteres korrekt.
Vi søger en lønkonsulent, der kan lide både tal, ansvar og mennesker.
Dig, der arbejder grundigt, kommunikerer klart og har lyst til at blive en vigtig sparringspartner for vores kunder. Og dig, som har lyst til at arbejde et sted, hvor vi både tager opgaverne alvorligt og hinanden med et smil.
Hvorfor os?
Du vil blive en del af en familieejet virksomhed, der prioriterer, at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde.
Vi bor i helt nye, moderne lokaler tæt på motorvejen, har fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og en hverdag med fælles morgenmad og frokost og en ugentlig gåtur. Vi har en aktiv personaleforening, sociale arrangementer og et
stærkt kollegaskab.
For nylig drog 3 kolleger sammen til Århus for at opleve AGF’s fejring af fodboldmesterskabet. Ikke som et firmaarrangement. Men fordi gode kollegaskaber på kontoret også fører til nære venskaber i privaten. Det er den kultur, du vil møde hos os.
Om jobbet og din hverdag
Din vigtigste opgave bliver at arbejde selvstændigt med løn for vores kunder. Du kommer til at udarbejde cirka 500 lønsedler om måneden og arbejde med både timelønnede, månedslønnede og 14-dageslønnede medarbejdere.
Du rådgiver også kunder om overenskomster, ferie- og fritvalgsordninger, arbejdstid, ansættelseskontrakter, tillæg, opsigelser, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), sygemeldinger og refusion. Når kunder har brug for hjælp i dialogen med fagforeninger eller andre parter, bidrager du med faglighed, overblik og ro.
Stillingen indeholder også andre kontoropgaver cirka 7-10 timer om ugen. Det kan f.eks. være bogføring for egne kunder.
Hvad forventer vi af dig – og hvem er du?
Du har erfaring med løn og lønkørsel og arbejder struktureret, selvstændigt og med respekt for detaljen. Du forstår, at løn kræver præcision, og at medarbejderne skal kunne stole på, at den sidder i skabet hver gang. Og når der så alligevel
sker fejl – for det gør der – tager du hånd om det imødekommende og professionelt.
Du kan tale med kunder på en måde, der skaber tillid. Og du tør stå fast, når en sag kræver det.
De 3 vigtigste faglige kriterier
- Du har erfaring med selvstændig lønudarbejdelse, gerne med forskellige løntyper og overenskomster.
- Du har kendskab til SIRI, arbejdstilladelser eller andre opgaver, hvor regler, frister og
dokumentation er vigtige. - Du har indgående kendskab til personalejura, ansættelseskontrakter, tillæg og relateret rådgivning.
De 3 vigtigste personlige kriterier
- Du er rolig, ordentlig og jordbunden – også når en sag kræver at du skærer igennem.
- Du kan lide kundekontakt og skaber tillid gennem tydelig kommunikation.
- Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs.
Hvem er vi – og hvad kan du forvente?
Hos os får du dygtige kolleger, korte beslutningsveje og en uformel hverdag, hvor vi hjælper hinanden. Vi tror på høj faglighed, men ikke på at gøre tingene mere komplicerede end nødvendigt.
Vi lægger vægt på ordentlighed – over for kunderne, hinanden og de opgaver, vi løser. Det betyder, at vi tager vores ansvar alvorligt, men også at vi gerne vil skabe en arbejdsplads med plads til både faglighed, familie, fritid og fællesskab.
Hvad kan vi mere tilbyde dig?
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med ansvar, fleksibilitet og gode rammer for både arbejdsliv og hverdagsliv.
- 37 timer om ugen.
- Ønsket opstart 1. august 2026.
- Arbejdsplads i Støvring tæt på motorvejen.
- Mulighed for hjemmearbejde.
- Fleksible arbejdstider.
- Pension og sundhedsforsikring.
- Fælles morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/snack.
- Aktiv personaleforening og sociale arrangementer.
- Nye, moderne lokaler.
- En uformel og menneskelig kultur, hvor der er rart at være.
Sådan søger du jobbet
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 9/6 kl. 12.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ansøgningen, så kontakt Margrethe Brandt – tlf.: 4025 5010.
Send din ansøgning og CV til margrethe@stepto.dk
Vi vil kvittere for din ansøgning og du vil efterfølgende blive kontaktet pr. telefon eller mail.
Der vil hovedsagelig være samtaler onsdag, torsdag og fredag i uge 25 med ansættelsesstart d. 1/8-2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.